Sequence by HubMatic er et dansk Windows-program til sekvensdiagrammer efter IEC 60848. Tegn sekvensen med trin, grene og spring, kør den igennem med indbygget simulering — og tag den med i CODESYS som en rigtig SFC, eller hent koden ud som SCL eller Structured Text.
Gratis i 14 dage. Ingen oprettelse, intet kort.
Virker sammen med det, I bruger i forvejen
Sekvensen går ind i CODESYS som en rigtig SFC via PLCopen XML — og i Beckhoffs BCS Tools, der bygger på det samme. Koden skrives som Siemens SCL eller IEC 61131-3 Structured Text, og variabellisten kan hentes direkte ud af en FACTORY I/O-scene — og lægges tilbage igen.
Programmet er bygget til hverdagen i en automationsafdeling — og til undervisningen i den. Det skal kunne læres på en time.
Alternativ og samtidig deling, samling af grene, returstreg tilbage til start, og spring med måltrinnet skrevet ved pilen.
Træk en variabel direkte ind i betingelsen, så føjes den til med AND. Ret betingelsen dér hvor den står på tegningen.
Mærket løber gennem sekvensen, timerne tæller den tid de er sat til, og du kan pause undervejs og se hvorfor den står stille.
Sekvensen skrives ud som Siemens SCL eller IEC 61131-3 Structured Text, med kommentarer der peger tilbage på trinnene.
Importér tag-tabeller fra TIA Portal som xlsx, XML eller CSV — og eksportér dine variabler tilbage i samme format.
Gennemgangen finder de fejl der reelt bliver lavet: manglende betingelser, trin der ikke kan nås, grene der aldrig slutter.
Højreklik på en variabel og se alle de trin og betingelser hvor den bruges. Uundværligt i et anlæg, du ikke selv har tegnet.
Gem diagrammet som PDF med variabelliste til aflevering, eller som PNG til rapporten og tavlepapirerne.
Én knap stiller trinnene på række efter hvordan de er koblet, med grenene ved siden af hinanden og luft nok til det hele.
At Entry og At Exit på trinnet, som i CODESYS. Nulstil en tæller i det øjeblik trinnet bliver aktivt — og de følger med over i importen.
N mens trinnet er aktivt, S sætter og bliver stående, R nulstiller igen, og P giver én enkelt puls. Vælges på selve aktionslinjen.
Variablerne kan sendes med som en global variabelliste, CODESYS og BCS Tools importerer uden videre. Den følger med i alle licenser.
Start simuleringen, og mærket løber gennem diagrammet som i en rigtig styring. Panelet i venstre side viser kun de indgange sekvensen faktisk bruger — klik på dem, og se hvad der sker.
Indgange
Timere
Når diagrammet står rigtigt, skriver programmet sekvensen ud som kode. Hvert trin bliver til sin egen variabel, og hver overgang til en betingelse — nøjagtig som man ville have skrevet den i hånden, bare uden tastefejlene.
Og til CODESYS behøver du ikke kode. Sekvensen kan eksporteres som PLCopen XML og importeres direkte som en rigtig SFC — ikke tekst, du skal sætte ind, men selve diagrammet med trin, grene og spring tegnet op. Du åbner det i CODESYS og kan arbejde videre med det.
// Trin 1: S1 AND S2 IF Trin_0 AND (S1 AND S2) THEN Trin_0 := FALSE; Trin_1 := TRUE; END_IF; // Udgange på trin 1 Motor := Trin_1; Timer(IN := Trin_1, PT := T#5s);
Der er ingen opsætning, ingen projektfiler at oprette først og ingen konto at lave.
Skriv dem ind, eller hent tag-tabellen direkte fra TIA Portal. Indgange, udgange, timere og markører.
Sæt trinnene ind, træk variablerne over i betingelser og udgange, og del sekvensen op i grene hvor det er nødvendigt.
Kør sekvensen igennem for at se at den gør det den skal — og hent så koden, PDF'en eller billedet.
Det samme diagram bruges til at tænke en styring igennem — og til at forklare den for andre bagefter.
Få styringen tænkt færdig, før den skal programmeres — og tag diagrammet med videre som dokumentation.
Sekvensdiagrammer er der, hvor eleverne forstår hvad en styring gør, før de går i gang med at programmere.
Installationsprogrammet indeholder alt. Der skal ikke installeres .NET eller andet på forhånd.
Sequence by HubMatic 1.23.0
Ved første start henter programmet selv en prøvelicens på 14 dage. Derefter skal der indtastes en licensnøgle.
Én licens er én nøgle til én computer. Alle priser er inkl. moms.
Til den der tegner og dokumenterer
Engangsbeløb
Nøglen hører til computeren. Skal programmet bruges på en anden maskine, købes der en ny licens.
Opdateringer i 12 måneder, derefter kan de fornys.
Til den der skal have sekvensen i PLC'en
Engangsbeløb
Nøglen hører til computeren. Skal programmet bruges på en anden maskine, købes der en ny licens.
Opdateringer i 12 måneder, derefter kan de fornys.
Til elever og studerende
Fornyes efter 30 dage
Nøglen følger de 30 dage. Der laves ikke nye nøgler — skal du bruge den igen, køber du en ny.
Til skoler og uddannelsessteder
Engangsbeløb
Nye nøgler uden begrænsning. Skift nøgle så tit som nye elever kommer til.
Opdateringer i 12 måneder, derefter kan de fornys.
Til virksomheder med skiftende maskiner
Engangsbeløb
Nye nøgler uden begrænsning. Flyt nøglen, når en maskine skiftes ud.
Opdateringer i 12 måneder, derefter kan de fornys.
Alle priser er inkl. moms. Skal en hel skole eller afdeling have adgang, så skriv — så finder vi ud af det.
Symbolerne følger IEC 60848 — blandt andet transitionen som én kort streg på tværs af forbindelsen, og spring noteret med måltrinnet ved pilen. Koden der genereres, følger IEC 61131-3.
Ja. Eksportér tag-tabellen fra TIA og hent den ind i Sequence — xlsx, XML og CSV virker alle. Du kan også gå den anden vej og eksportere dine variabler som en tag-tabel TIA kan importere uden advarsler.
Ja. At Entry og At Exit følger med i PLCopen-eksporten og lander som trinnets egne ind- og udgangsaktioner i CODESYS — ikke som løse linjer, du selv skal flytte på plads. Det samme gælder BCS Tools, som bygger på CODESYS.
Ja. Ud over selve sekvensen kan variabellisten sendes med som en global variabelliste (GVL), som CODESYS og BCS Tools importerer uden videre. Den del følger med i alle licenser — også Standard og Education.
Kun når licensen aktiveres, og ved et jævnligt tjek. Selve arbejdet foregår uden internet, så programmet kan bruges i værkstedet eller i et lokale uden net. Sig til, hvis skolens maskiner slet ikke kan komme på — så finder vi en løsning.
Fordi det endnu ikke er kodesigneret. Windows SmartScreen kender ikke udgiveren og beder derfor om en bekræftelse. Vælg Flere oplysninger og Kør alligevel. Signeringen er på vej.
Ja. Eleverne må gerne bruge programmet og lære det at kende derhjemme. Det må dog ikke anvendes til kommercielt brug.
De bliver liggende på maskinen i mappen %AppData%\HubMatic\Sequence\Diagrammer. Der er ingen der låser eller sletter dine filer.
Som privatperson har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet. Men den bortfalder for digitalt indhold, der leveres med det samme — og licensnøglen udstedes i samme øjeblik, betalingen går igennem.
Det er derfor, du sætter et flueben inden betalingen: du siger ja til, at leveringen må begynde straks, og at du dermed giver afkald på fortrydelsesretten. Vi noterer tidspunktet på din ordre.
Men vi tager købet retur alligevel, hvis licensen ikke er taget i brug. Se spørgsmålet herunder.
I forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13, litra b. Fortrydelsesretten gælder ikke ved «levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis … udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret».
Fristen på 14 dage står i § 19, stk. 1, og for digitalt indhold regnes den fra den dag, aftalen indgås — altså fra købet, ikke fra en levering (§ 19, stk. 2, nr. 3).
Skriv til support@hubmatic.dk med fakturanummeret. Vi tager de licenser retur, der ikke er taget i brug, og sender pengene tilbage til det kort, der blev betalt med.
Det skal ske senest 14 dage efter købet. Har du købt tredive og aktiveret tolv, tager vi de atten retur — en nøgle, der er brugt på en computer, er leveret og kan ikke leveres tilbage.
Det er en ordning, vi selv har valgt at give. Loven kræver den ikke.
Fortrydelsesretten gælder kun forbrugere — en virksomhed, en skole eller en kommune har den ikke efter loven, og de 14 dage er derfor ikke en ret, I kan kræve.
Skriv alligevel. Er licenserne ikke taget i brug, finder vi ud af det.
Vi viser gerne programmet for et team eller en underviser — og lytter til hvad der mangler.